214 / 499
206
hende, o g hun fortalte mig, at hun havde besøgt
ham en tre U gers T id inden hans D ød.
Han
var da bleven m eget glad ved endelig at træffe
et M enneske, der kjendte mig, han havde talt med
stor Interesse om min B og o g overdraget hende
at bringe m ig hans T ak.
Dette har jo glædet
m ig m eget, navnlig paa G rund a f Bedstefaders
F orhold til h am ; kun g jø r det m ig ondt, at han
ikke
havde vidst,
at je g var
P o u l D o n s ’
D attersøn;
o g da han d ø d e , inden je g fik hans
H ilsen, kom je g jo
ikke til at b e sø g e ham o g
underrette ham h erom .“
Jeg havde i Foraaret 1861 forladt mit H jem
o g var tagen i Huset h os Biskop
B r a m m e r
i
A arhus, hvor je g i de følgende 5 Aar opholdt
mig.
F r e d e r i k o g je g havde i .d e m ellem
liggende
A ar
fra
1857 kun
m eget
sjældent
skrevet til hinanden.
I Januar 1862 gjen op tog
han v or K orrespondance, o g vi fortsatte den da.
Han skrev til m ig:
Kjøbenhavn, d. 20de Januar 1862.
------------------
— —
Grunden til, at D u — som
alle Andre — i saa lang T id har væretuvidende
om m ig , er nok nærmest den , at je g ikke har