216 / 499
208
m ig , je g tror
det, je g
selv kan bede Gud
derom . — —
Jeg
er ikke
færdig
en dn u ,
endnu ikke;
maatte je g d o g engang blive det! U darbejdelsen
a f Ens Personlighed er overh ovedet en saa stor
O p g a v e, at m an ikke kan have T id til at gaa i
denne D øs o g D ø d ;
K la rh e d
— derom gjælder
d e t!“ — — -----------------------
------------------------------
Kjøbenhavn, d. 12te Maj 1862.
-----------------------
Jeg har det nu som altid.
Jeg
skriver imellem n ogle sm aa D ig te ,
h voraf de
fleste ere temm elig ondskabsfulde. D e m ore mig
m eget; m en je g holder d o g m est a f de andre. —
Jeg var igaar m ed
J e r i c h a u s
i S k oven ;
Alt staar nu i frisk F oraarspragt m ed en Vrimmel
a f A n em on er, o g oven over ere de ly s e , unge,
fyldige Kroner.
H vor Luften er liflig o g klar o g skæ r!
D er er S ol K lokken tolv i den hele Gade,
o g ovre paa Spiret den sorte Stær
fortæller om alle de duftende B lade;
derude paa Landet
alt Læ rkerne slaar,
o g henover V andet
Sm aabølgerne gaar,
O g de danse saa u n ge o g glade.