221 / 499
Hils Pastor B l æ d e l s fra alle C o
Hi n s ,
føj
min Hilsen til, o g glem m ig ikke!
Deres inderlig hengivne
H. C.
A n d e r s e n .
Kjøbenhavn, d. 30te Avgust 1862.
Kjære Hr. P rofessor!
N etop hjem komm en fra Landet sad je g o g
følte m ig besvæ ret ov e r, at Loftet trykkede m ig
paa H oved et; je g længtes efter den h øje Himmel
o g den frie, friske Natur.
D a kom D eres Brev
o g bragte m ig en Hilsen fra de snebedækkede
Bjæ rge o g den evig vexlende S ø ; je g glem te
mit lille Hummer, o g dets Loft blev ligesom løftet
for mig. — M ontreux!
Det N avn har ogsaa
for m ig en vis D uft, som je g nok tror, je g væ
sentlig skylder Dem .
Jeg tænkte m ig D em dér
m ed C o
11
in s , h yggelig i den skjønne Natur,
o g glæ dede m ig ret m eget ved Beretningen om
Etatsraad C o
Hi n s U dbytte af Rejselivet.
Fru
C o l lin talte D e ikke o m ; o g d o g véd D e sikkert,
at je g har en ikke ubetydelig Faible for hende.
D e skrev, kjære Hr. Professor, at je g skulde
m eddele D em N oget om Forholdene hjemm e
o g om m ig selv, o g naar je g nu tager D em paa
Ordet o g skriver maaske
„ein kleines M anu
skript“ , da trøster je g m ig v e d , at man d og