217 / 499
2C9
— Et lille V e rs!
Ja, stod det til m ig , saa
lagde je g m ig ude i S k oven hele D agen. — —
Kjøbenhavn, d. 26de Juni 1862.
Min kjære F ader!
Nu er atter Alt roligt efter Studenter
mødet, der som en forfriskende Luftning pustede
op i K ongens god e, gam le K jøbenhavn o g bragte
det ganske ud af de sæ dvanlige Folder.
Det
var ogsaa for m ig en præ gtig Tid.
D en ene af
vore Gjæ ster, en un g N orm an d, holdt je g især
meget a f ; han havde netop taget juridisk Exam en
faa D age før M ødet o g kom nu herned glad o g
livsfrisk.
D esuden havde han store erotiske T il
bøjeligheder.
Yderst heldigt var det jo for mig,
at je g blev en af de faa L ykkelige, der kom m ed
paa Udflugten i N ord-Sjæ lland, der rigtignok m aa
regnes som Giandspunktet ved Festen. Frokosten
hos K ongen var sjælden.
D u har vel forresten
set saa godt som Alt a f B ladene, o g M ødets
Specialiteter vil je g foretræ kke at m eddele D ig
mundtlig, naar vi ses i Somm erferien.
Jeg har
netop nu faaet Brev fra min N orm and; han er
rørende begejstret over sit O phold h os os.
Min anden Gjæst var en ældre M and, som
ogsaa blev m ig kjæ r: en Lektor i Matematik fra
Lund.
O verhovedet lærte je g m ange præ gtige
•4