FrederikBøgh

227

H o r n e m a n holder nem lig Bryllup i disse D age,

o g i den Anledning have vi leveret en storartet

Digtsam ling,

hvortil

B l æ d e l s

Søndags-Stam -

gjæster saa godt som alle have leveret Bidrag.

B i æ d e l

har skrevet et latinsk Bryllupsdigt, for-

skjellige andre M edlemm er af Familien have le

veret almindelige Bryllupssange, Ridderviser, V æ

vervise, ny o g sørgelig V ise om T yveriet i

Svendborg S k ov , ny o g skrækkelig V ise om en

M and, der har sat sin K one paa A ssistenshuset

( H o r n e m a n er Assistent i Indenrigsministeriet),

Kvide fra Søndagsgjæ sterne, engelsk Brudekvad,

etc., etc.

Jeg har skrevet „

S tandeh en an d ie

B r a u t ,,chans on å P h e u r e u x é fto u x

“ ,

o g

„Juridisk B ryllupsvise“ , der er uhyre kjedelig. —

Jeg

haaber,

at Resultatet skal blive

ganske

m orsom t.

Naar je g nu ser tilbage paa dette B rev, da

er je g bange fo r, kjære Fru C o

l l i n, at dets

Læ ngde næsten skal forekom m e D em sørgelig.

Jeg skulde ganske vist heller ikke have v ovet i

den Grad at læ gge B eslag paa D eres T aalm odig-

h ed, hvis je g ikke saa ofte har h ørt, at man

i Udlandet ikke tager det saa nøje m ed Breve,

naar de blot kom m e hjemm efra.

Ja, hjem m efra!

Men fra hvem ?

N ogen A dkom st søger je g da

til min T røst deri, at je g holder m eget af D em ,

1 5