302 / 499
294
Bølgeslag i Violinerne, sagtelig slaa de ind imod
det bløde, vellystige Bryst!
„Jeg dukker mit
Bryst, jeg dukker min Kind!“
Da aabenbarer
Armida sig, den fagreste Mø.
„Al den Lyst, min Verden rummer,
jubler mig imøde: „Nyd!
Vaagn til aldrig anet F ryd !““
Rinaldo vakler; atter synger hun:
„Ved mit Hjærte faar Du Vinger,
løftes op til Guders Sal.“
Stærkere, stærkere drages han; ja , han v il!
Da lyder i det Samme dæmpede Toner af Kors
farer-Sangen; han vakler atter; ja, han vi l ! Kors
riddersangen klinger stærkere:
„Jeg Himlens
fromme Stridsmand nu vil være.“ Da byder han
Blendværket at vige, da istemmer han selv Sangen,
og Armida maa byde sine Aander at synke i
Afgrunden, brat maa de lyd e, brat svinde de
kogiende Magter, brat. —
Sidste Afdeling begynder i Morgenen. Rid
derne drage syngende afsted. Rinaldo beder an
grende til Gud, beder ham , at han snart maa
ofre sit Liv for Zion, og han slutter sig paany
til Toget. Pilegrimmene synge: