298 / 499
Jo, ganske vist.
Skal je g da være ban ge for, at
je g vil kjede D ig , naar D u kjender m ig ud og
ind?
D u véd,, at je g har lidt under denne Frygt,
bag ved hvilken der jo og sa a skjuler sig Bevidst
heden om store M angler, T vivlen o m , at man
virkelig har D et, som bærer Præ g a f et højere
Værd.
M en D u elsker m ig jo d og.
D et er min
T rø st, o g je g beder G u d, han vil give m ig det
H aab, at D u vil vedblive i denne Kjærlighed, og
at den m aa være Din Glæde. — — — — — —
Kjøbenhavn, d. 16de Februar 1867.
— — I T irsdags A ftes var je g ude
hos Din M o d e r 1).
Jeg var m eget interessant,
hvilket Din Tante ogsa a fandt. Det er en Ulykke
m ed dette Interessante, som saa M an ge, ogsaa
nogle a f Din Fam ilie, sætte saa højt.
Kan man
være det, saa er det jo g o d t; hvis ikke, saa er
det jo ogsaa lige m eget. F orstaar D u m ig? Jeg
m ener, at naar denne Væren-interessant opstilles
som en F ordring, saa bliver det Interessante det
M odsatte a f det Naturlige.
Er det ikke sandt, at
der gives A dskillige, hvis helligste Alter bærer
Inskriptionen: „D et Interessante“ ? O g hvad er det
') Efter Faders D ød boede Moder med flere af mine Sø
skende i nogle A ar i Kjøbenhavn, paa GI. Kongevej lige
for Søerne.