FrederikBøgh

296

„Løft højt Dit Banner, Korsmand, grib Dit Sværd!

Drag nu til Kampen mod de Vantros Hær!“

Og med Begejstringens Ild gaa de frem til

Kamp og Sejer: „Jerusalem! Jerusalem! Vort

Maal er naaet! Hosianna!“

Du vil forstaa, at, naar Musikken i det Hele

har den Fordel at eje en vis Ubestemthed i den

Forstand, at man let kan lægge Noget ind deri,

som maaske ikke er der, saa gjælder navnlig

dette ogsaa i „Korsfarerne“. Du vil se, at dette

Motiv er ganske sjældent rigt i Symbolik. Som

det her gik Rinaldo, saaledes gaar det ethvert

Folk, ethvert Individ, der har en Aandens Mis

sion. Som Korsfarerne slæbte sig igjennem ø r 

kenens tunge, hede Sand, saaledes maa enhver

Aandens Ridder gjøre det.

Troen paa hans

Missions Sandhed maa bringe ham fremad, ind

til han endelig naar det Punkt, da al denne

Verdens Herlighed aabenbarer sig for ham; den

lokker ham, den daarer ham; da gjælder det, om

han igjennem Kogleriets fængslende Toner kan

høre Korsfarersangen og kan istemme den paany,

paany drage fremad, angrende søge Guds Naade

og endelig vinde mod det Jerusalem, hvorefter

han har higet, og hvortil hans inderste Attraa

stod. — Hvis Du nu kjender Noget til G a d e ,