FrederikBøgh

291

saa til Syvende o g Sidst?

O g hvorofte bliver

den Interessante ikke svanger m ed de to hæslige

Tvillinger: L øgn o g Forfæ ngelighed?

— — — — D u spurgte m ig forleden, om

je g talte m ed

F r e d e r i k U s s i n g

i denne Tid.

Jeg var hos ham i forrige U ge, o g vi talte aabent

o g fortrolig om hans hele Stilling.

— — — —

Kjøbenhavn, d. 21de Februar 1867.

Da Din M oder o g je g gik samm en fra K on

certen, kom hun flere G ange tilbage til, hvor

godt det d og vilde have væ ret, om D u havde

været der m ed m ig, god t for D ig o g god t for

mig.

Det vil være smukt for os T o at dele

slige Skjønheder m ed hinanden.

For at je g d o g trods Frastanden kan dele

med D ig, vil je g da sige D ig N oget om denne

Koncert.

Som Du v éd , var det navnlig „K ors

farerne“ , vi vilde høre, o g kun herom vil je g da

skrive til Dig. —

Scenen begynder i Ø rkenen; Pilegrimm e o g

Kvinder drage tungt igjennem det hede Sand,

der bølger som gule Flammer.

Busken hæ nger

forbrændt o g støvtu n g,

Fuglen kan end ikke

flyve, o g den K ilde, hvorefter de M ødige sukke,

viser sig at være udtørret.

„V e o s , V e

o s ! “

klinger Koret.

M usikken m aler nu denne m ødige

!9*