379 / 499
3 7 1
dejlige Roser. — Det Første, jeg hørte imorges,
var Sangen af en Lærke lige udenfor Vinduet;
mange andre Sangfugle stemmede i med den.
Vejret har været lidt taaget, men mildt; nu bryder
Solen frem, og vi faa det dejligste Vejr, man
kan ønske sig.- Ovre i Skoven, her lige ud for
Vinduet, runder sig en Kreds af svagt udsprungne
Bøge, hele Skovkredsen staar vel endnu lidt
mørkt, men i denne Indfatning ses dobbelt smukt
det grønnende, friske Løv. — Snart komme de
nu herned fra Vilhelmsborg for at fuldende Kir
kens Pyntning; jeg har naturligvis ikke set den;
men jeg har hørt, den skal være meget smuk.
Fader er rørende glad, ligesom ogsaa Moder.
Alle sende vi Dig vore Tanker herfra og ønske,
at Du kunde dele vor Glæde. Men dog er det
godt, at Du er i den Ro, der passer Dig bedst.
Saa Farvel for idag, min egen kjære Søster!
Gud velsigne Dig og være hos Dig med sin
Trøst og Hjælp. „Hvo, som tror, haster ikke“
— det er et godt, gammelt Ord, og for Den,
der kan hæve sin Tanke til Himlen, er intet
jordisk Savn for haardt.
Din gamle Broder
F r e d e r i k Bø gh .
24
*