381 / 499
373
glæde os over hos Eder, Alt, hvad I ere, det
ere I ved Guds Kjærlighed, at den oprigtige og
trofaste Kjærlighed, som knytte Eders Hjærter
tilsammen, den har sin Rod i Guds Kjærlighed,
at det kjærlige Sind imod os, som vi glæde os
over, det udrinder af Guds Kjærlighed. ----------- “
Og saaledes talte han af hele sit varme Hjærtes
Tro og Fylde til os. — Salmen „Det er saa
yndigt at følges ad“ blev sungen, og vi gik ud
fra den med friskt Bøgeløv hélt smykkede Kirke
til den lyse Sol derudenfor; vi vandrede atter
Alle over Kirkegaarden og ad Vejen op gjennem
Haven. — Middagen var festlig og smuk, Bordet
hélt pyntet med Buketter af Roser og Myrter.
Der blev talt alvorlige og kjærlige Ord, og mange
muntre og livlige. N i c o l a j B ø g h havde skrevet
to smukke Sange, som tiltalte os meget —
maaske dog mest den om Frederiksgave. Nogle
af dens Vers lyde saaledes:
Vaaren er sprungen ud,
væver sit lyse Skrud
gjennem
Frederiksgaves
skjønne Skove;
klaprende Storken fløj
henover
Wielandshøj\
Lærkerne i Luften Livet love.