386 / 499
3 7 8
Fra vor Dagligstue og F r e d e r i k s Værelse,
som begge vendte mod Vest, havde vi Udsigt til
flere smukke Haver, og i Baggrunden saå vi en
mægtig Trægruppe i „Haveselskabet“ s Have, som
dengang laa ved Frederiksberg Allé, saa vi kunde
godt, naar vi saå ud, indbilde os, at vi selv
havde Have eller boede paa Landet. Sønder
marken og Frederiksberg Have vare saa tæt ved
os, at vore daglige Spasereture gik derned eller
til Enghavevej, Vesterfælledvej og alle Vejene
ned mod Kallebodstrand; der er næppe en Sti
eller Markvej i hele Frederiksbergs Omegn, som
vi ikke have „opdaget“ og gjennemvandret sam
men i de første lykkelige Aar, vi boede der. Vi
vare Begge gode-Fodgængere, og naar F r e
d e r i k var fri for Arbejde, saa lukkede vi vor
Dør af (vi havde ingen Pige det første halve
Aar; jeg besørgede tildels selv Huset), og vi
vandrede ud i flere Timer, helst paa de mest
ensomme Steder, vi kunde finde. Disse lange
Ture vare ikke alene forfriskende for o s , men
navnlig maaske for min Helbred saa nødvendige,
da jeg fra min tidligste Ungdom i høj Grad
havde lidt af Nervehovedpine, og denne dæm
pedes kun ved Luftens Paavirkning og Brug af
Strandbade. Vi søgte saa lidt som muligt Sel
skabelighed, ja , undgik den, hvor vi kunde. —