391 / 499
Udkaarede; om han end nok saa meget for
dybede sig i og sværmede for He i n e , Ch a -
m i s s o , O c t a v e F e u i l l e t , T i e c k , S ø r e n
K i e r k e g a a r d eller andre danske og nordiske
Forfattere, saa vendte han dog altid tilbage til
O e h l e n s c h l æ g e r ; dér fandt hans Aand Hvile,
og jeg kunde senere i hans sidste tunge Leveaar
bestandig paany tage denne Digters Værker frem;
de gamle, kjendte Ting bragte ham Glæde frem
for alle nyere Forfattere, skjønt disse jo dog
ogsaa nok kunde fængsle hans Interesse. —
Men jeg vender atter tilbage til Foraaret
1870
. I Juni skrev F r e d e r i k til Fru J e r i c h a u :
Min kjære Veninde!
N i c o l a j fortæller mig iaften, at Du er vendt
tilbage til os; og den første Følelse, hvormed jeg
modtog denne Meddelelse, var Misundelse mod
N i c o l a j , fordi han havde set Dig før j e g .
Jeg følte i det Øjeblik, hvormeget jeg holder af
Dig og hvormeget jeg glædede mig til at skulle
gjense Dig. For at sige Dig dette, skriver jeg
disse Linjer, og dernæst for at fortælle Dig, at
jeg er meget lykkelig, er bleven en gift Mand og
har et yndigt lille Hjem, hvori min Kone er det
Alleryndigste. Du skal have sagt til N i c o l a j :
„ F r e d e r i k gift! — Og Ingen har sagt mig et