FrederikBøgh

tro det; dog maaske Du faar Ret.“ — Omtrent

paa lignende Maade gik det os med G o l d

s c hmi d t , skjønt her var Forskj ellen i vor Op

fattelse ikke saa stor. Jeg har omtrent aldrig

set Spor af Skinsyge hos F r e d e r i k — og dog

var der et lille Stænk deraf, naar vi talte om

G o l d s c hm i d t . Denne Forfatter havde fra min

første Ungdom paa mig udøvet en Indflydelse,

som F r e d e r i k aldrig ret kunde forstaa. Jeg

mindes en Sommerdag i Gamtofte, vi sad i Haven

paa den lille Bænk ved Dammen, og F r e d e r i k

sagde: „Elisa, forklar mig det ret engang: hvor

ledes fik G o l d s c hm i d t den Magt over Dig; —

jeg tror, Du føler Dig i Slægt med ham som

med ingen anden Digter — jeg kan endog spore

ham stundum i Dine Breve — Du har dog læst

ham paa en anden Maade, end Andre læse ham.

Jeg sætter ham ogsaa højt, men ikke paa den

Maade1).“ — Og jeg fortalte ham da, saa godt

') Dette maa dog ikke opfattes, som om F red er i k ikke

skattede G o ld schm id t som Forfatter. Jeg kan henvise

til en udførlig Bedømmelse af G.’s Fortælling:

„Avromche

Nattergal

“ i „Berlingske Tidende“ for 16de Febr. 1871.

Han skriver dér blandt Andet: „G. har ved denne For

tælling forøget Antallet af de ejendommelige jødiske

Typper, der ved dybsindig Opfattelse og livfuld Frem

stilling søge deres Lige blandt det Bedste i vor Litera-

tur.“ — — „Man vil hyppig have Lejlighed til at be-