384 / 499
3 7 6
Langt ude paa Vesterbrogade havde F r e
d e r i k i en Mellembygning lejet en overordentlig
hyggelig og stille, rolig Lejlighed paa fire smaa
Værelser. — Vi ordnede hélt igjennem selv vort
Hjem; i Dagligstuen og F r e d e r i k s Værelse
havde vi smukke, gamle, mørke Mahognimøbler,
som vi i flere Aar havde samlet paa.
Min
Broder F r e d e r i k havde foræret os flere af dem;
de havde staaet paa Frederiksborg Slot, havde
tilhørt Frederik den
7
de og vare bievne solgte efter
hans Død. Saavidt vi kunde, samlede vi vort
øvrige Bohave efter disse Møbler, og det var da
navnlig dem i Forening med Billeder, som gave
vore Værelser deres Karakter. En Etagére var
fyldt med alle F r e d e r i k s smukke, sjældne
Stene, Mineralier og andre Rariteter. Masser af
smukke og nyttige Brudegaver vare strømmede
ind til os fra Slægt og Venner. Den Gave, som
F r e d e r i k maaske satte mest Pris paa, var et
Smukt, stilfuldt Taffelur fra Redaktøren og Med
arbejderne ved „B. T .“ ; det Venskab, de herved
viste ham, var ham en stor Glæde. Og saa
Blomster!
Ja, hele Huset var smykket med
blomstrende Planter og Vedbend, med Glas og
Skaaler fulde af Roser, Anemoner og Violer.
Tante Ma r i e B i æd e l havde sendt os over med
en Skipper et Bøgetræ, som hun og F r e d e r i k