FrederikBøgh

jeg kunde, om al den gjærende, sydende Uro,

som bølger i Sindet i de første Udviklings- og

Ungdomsaar — den, han selv jo saa godt kjendte

— og hvorledes den hos mig da fandt Udtryk

og Hvile, kan jeg næsten sige, i G o l d s c h m i d t s

„H jem løs

“ . — Havde jeg ikke levet et saa stille,

tildels indadvendt Liv paa Landet den største Del

af min Ungdom, saa havde maaske heller ikke

G o l d s c h m i d t udøvet en saa dragende Magt

over mig. Der kom senere Perioder, hvor Pou l

Mø l l e r , J e an Pa u l , S ø r e n K i e r k e g a a r d

og andre Forfattere fortrængte ham lidt. Min

bedste Veninde og Fortrolige, min Søster O l i n e ,

delte alle disse Følelser med mig; vi læste næsten

Alt sammen. — Jeg maa tilføje, at hverken jeg

eller Ol i n e nogensinde er kommen i personlig

Berøring med Go l d s c hm i d t . — F r e d e r i k var

mere konstant i sin Kjærlighed; for ham blev

O e h l e n s c h l æ g e r hele Livet igjennem ikke

alene den Første, men blandt Digtere hans Hjærtes

mærke den udmærkede Kunst, hvormed Forf. med faa

Ord er i Stand til at gjore en Person fuldkomment klar

og levende for Læseren.“ — Han nævner „G .’s ejen

dommelige Evne til at skildre, uagtet han tier“ , og

slutter med de Ord: „Vi have saaledes modtaget et be

tydningsfuldt Arbejde fra G.’s Haand; man vil deri

kunne finde Prøver paa hans rige Begavelse i de for-

skjelligste Retninger.“