392 / 499
Ord derom!“ Dette rørte mig, og jeg fortrød,
at jeg ikke, som jeg tit har tænkt paa, skrev et
Brev til Dig og meldte Dig om mine Planer. Jeg
vidste jo imidlertid næppe, hvor jeg skulde finde
Dig i Verden — i den Grad er Du fløjet om
kring, og dog er Du vendt tilbage som „en let
og dygtig Sejler“ og ikke som „en Skude“ ! —
Du ser, at jeg har udspurgt N i c o l a j , og han
har trolig fortalt mig — om Kaffen, om at Du
saa „sjofel“ ud, om at Du vilde spare de fire
Skilling ved at g a a til Grønningen, om Bestil
lingen i Schlesien, om de stegte Duer, der vare
gaaede itu, og som dog endnu vilde være en
Vittighed, og meget Mere. — Det er mig næsten,
som om jeg allerede havde været sammen
med Dig.
Nu vil jeg sige Dig , at naar Du har været
lidt i Ro, maa Du se at komme ud til mig i mit
eget lille Hus. Mange, mange Gange har jeg
tænkt paa, hvor morsomt det vilde være at vise
netop Dig, hvorledes jeg har faaet det. Jeg tror
nemlig paa, at Du virkelig holder af mig og vil
glæde Dig med mig. — Folk sige, at jeg skal
være kommen til at se noget forandret ud —
Lykken gjør glad og — skal vi sige — l i dt
smuk, meget kan jeg nu engang ikke blive.
Men hvad der er bedre er, at Lykken gjør god,