408 / 499
4 0 0
mfatte komme, som vilde gribe forstyrrende ind
i vort Liv. Jeg maatte leve i Haabet om, at det
engang vilde blive bedre, og da skulde F r e d e r i k
atter faa Tid til at fortsætte sin egen Forfatter
virksomhed, den, han hélt havde maattet lægge til
side i disse Aar, og som han bestandig længtes efter.
Den overordentlige Selvbeherskelse, som
F r e d e r i k altid har haft, og hans ualmindelig
livlige og muntre Sind, gjorde, at Ingen anede,
hvor svag han var og hvad det kostede ham af
Overvindelse at arbejde saa anstrængt; han var
udholdende og pligtopfyldende til det Yderste og
kjendte ikke til at skaane sig selv. —
1 Foraaret
7 2
, da den store Kunst- og In
dustri-Udstilling skulde aabnes, var det atter
F r e d e r i k , som fornemmelig fik med den at
gjøre; der var forøget Arbejde paa alle Punkter,
mange Artikler at skrive — han maatte ofte tage
Nætterne med — og der var saa godt som ingen
Tid til Hvile. Han havde længe følt sig svag;
jeg saa hans Kræfter svinde Dag for Dag. Alle
rede Maaneder iforvejen havde han sporet en
underlig Træthed i den højre Haand, som gjorde
det besværligt for ham at holde en Pen og
skrive, saa at jeg, naar han var hjemme, fik ham
til at hvile sig og diktere mig Artiklerne til Bladet.
I Begyndelsen faldt det ham ikke saa let; men