FrederikBøgh

3 9 6

Mænd, der ikke vare vante til at diskutere,

hvilket navnlig viste sig i Foredragenes store

Bredde. Jeg savnede desuden gjennemgaaende

et vist Præg af Intelligens og Aand, og, som Du

har kunnet se, vare ogsaa Resultaterne lidet be

tydelige. Efter hvad jeg — rigtignok kun den

første og anden Dag — talte med T o b i e s e n ,

var ogsaa han temmelig skuffet, ja, brugte endog

det Udtryk om den første Dags Forhandlinger,

at de vare „dødfødte“ . F o g s Prædiken, hvor

med Mødet aabnedes, var efter min Dom det

Bedste, der blev præsteret. Det var en ypperlig

valgt Text, og Prædikenen var kraftig og inspi

reret. — G r u n d t v i g spillede den store Mand,

ikke sjældent i saa høj Grad, at han gjorde et

mindre tiltalende Indtryk. I Virkeligheden var

han imidlertid den mest Fremragende. Ved Fest-

maaltidet talte jeg en Del med Fru G r un d t v i g

om Kø s t e r s Skildring af Bedstefader, hvilken

Bog hun nu ejer. Hun ménte, at den utvivlsomt

burde trykkes; men G r u n d t v i g havde endnu

ikke taget endelig Bestemmelse om T id e n .--------

— — Hils Alle hjemme ret hjærtelig

fra mig, først og sidst dog min egen elskede

Moder, som glæder sin ældste Søn ved endnu at

kalde ham „sin første Kjærlighed“ . — -------- — “