FrederikBøgh

3 9 4

Vor trofaste og kjærlige C l a u s

H o r n e ma n s Død har berørt mig meget smerte

lig; jeg holdt af ham, og hans Tab er dog

kommet os Alle saa uventet. — I Mandags Aftes

førte vi hans Lig ud til Kapellet. Den fore-

gaaende Aften gik jeg ind og saå ham for sidste

Gang; han saå smuk og ædel ud, from og fre

delig. — Døden er underlig gribende, selv om

man, som jeg , altid har den

in mente.

Jeg

tænker vistnok i det Hele altfor meget paa den,

muligvis til Skade for selve Livet, hvilket jo ikke

er rigtigt — — — — — ---------------------

“

Til mig skrev han nogle Dage før, efter at

have fortalt mig alle de nærmere Enkeltheder

ved vor Vens Død:

„----------------Jeg har tænkt paa, hvorledes det

vilde være, hvis Du var død; Du har sikkert

ogsaa tænkt paa det Tilfælde, at Du havde mistet

mig. Med Guds Hjælp skulle vi vel leve en

Stund med hinanden i Glæde. Vi ville bede til

Gud, at vi maa leve til Velsignelse for hinanden,

og at vi maa blive bedre hos hinanden. — — “

Den

de Avgust modtog F r e d e r i k en

kjærlig Indbydelse fra Fru J e r i c h a u i følgende

Ord:

„Kjære Fr e de r i k !

Jeg nøjes ikke mere

med Ord, med kjærlige Talemaader, jeg vil se