399 / 499
3 9 1
hjem. S o p h u s og Ol i ne P l um skulde have
været hos os; men det voldsomme Snevejr for
hindrede dem i at komme. Klokken lidt over
8
spiste F r e d e r i k k e (vor lille i_|.aars Tjenestepige),
El i s a og jeg vor Julegrød og en dejlig Karbo
nade, vi drak Vin og fik flere andre rare Sager.
Vi gave derpaa hinanden vore Julegaver, og det
var en yndig, hyggelig Aften. Jeg var lidt rørt
over min Kone i hendes Ensomhed, som hun
dog forsikrede mig var hende kjærest, fordi hun
kunde dele den med mig.
Juledags Morgen gik vi i Kirke, Garnisons
Kirke, og sang den smukke Salme: „Julen har
bragt velsignet Bud“ . Flere Dage efter har jeg
gaaet og nynnet de Linjer:
„Dans, lille Barn, paa Moders Skjød,
en dejlig Dag er oprunden!“ ,
og E l i s a har, som hun siger, sunget dem og
hele Salmen „inde i sit Hjærte“ . — -------------------
— ---------- — Nu kom min Kone herind; hun
siger forresten saa mange sørgelige Ting, som
for Exempel nu lige i dette øjeblik, at jeg slet
ikke er kjøn, hvilket jeg først troede skulde gaa
paa min Paaklædning, specielt min Vest og Flip;
men denne Tro blev mig berøvet ved Fort
sættelsen: „I det Hele slet ikke kjøn.“ Sligt er