400 / 499
tungt at høre. Vel har jeg aldrig været stolt af
min Skjønhed — men i sin Kones- ø jn e , det er
noget Andet! Jeg er dog vis paa, at min Moder,
som har født mig, finder mig kjøn, og at jeg
har nogle dejlige øjne og et rart Udtryk, og Du
ogsaa, Fader! Saa Farvel, alle mine Kjære der
ovre! Gid I altid Allesammen maa holde af mig!
Fader og Moder og Tante L o t t e og alle mine
kjære Søskende lige ned til min Ven, J a k o b
P e t e r M y n s t e r Bø gh .
Eders Fr e de r i k .
I Pinsedagene toge vi Begge sammen med
min Broder S o p h u s over til Møen, og F r e d e r i k
viste os de dejlige Steder dér, som han elskede
saa højt. Vi vandrede i det mest henrivende
Vejr den vidunderlig skjønne Vej fra Store Klint
til Liselund og saa alle de bekjendte Udsigts
punkter paa denne Strækning. Havet var saa klart,
at det næsten var gjennemsigtigt, sølvklart og grønt
om Morgenen og mørkeblaat om Eftermiddagen.
Skovene vare lige fuldt udsprungne og stode i
jomfruelig, uberørt Ynde — det var den
28
de
Maj. — Jeg har altid fundet, at man ikke skal
sammenligne Skjønheder, da enhver Egn kan have
sit særegne, bedaarende Trylleri; men jeg mindes
nok, at jeg maatte give F r e d e r i k Ret i, at