401 / 499
3 9 3
Møens hvide Klint og Liselunds dybe, skov-
bevoxede Kløfter dog vist ere det Skjønneste her
i Danmark. —
Sidst i Juni havde vi den Sorg, at vor kjære
Ven C l a u s F r e e s Ho r n em an pludselig blev
syg. Han fik Blodstyrtning, og da denne gjentog
sig, gik Sygdommen over til galopperende Svind
sot. Børnene maatte sendes bort og Alt indrettes
i Huset for at pleje ham, og da hans Kone ikke
var stærk, gik jeg næsten daglig ind til Byen til
dem og hjalp med at passe ham. Hvor var det
alvorligt at se ham, den forhen saa sunde, kraf
tige, dygtige unge Mand, for hvem Livet laa saa
rigt, saaledes Dag for Dag sygne hen. — Sidst
i Juli kom ,hans Moder over for ogsaa at være
hos ham, og da saaledes min Hjælp blev over
flødig, og dertil Luften var meget trykkende
i Byen — sendte F r e d e r i k mig til Frede-
riksgave. Dette Aar rejste jeg dog først, efter
at jeg havde faaet fast Løfte af ham, at han
vilde tage Ferie og komme over senere. — Alle
rede den 6te Avgust døde H o r nem an , efter
at hans Hustru faa Dage før havde født ham en
Datter, som han saå og før sin Bortgang gav
Navn. —
F r e d e r i k skrev den
10
de til Ni c o l a j B ø g h ,
som var hjemme i Garntofte: