FrederikBøgh

401

senere blev det en Nødvendighed.

Hvad der

ogsaa forøgede hans Arbejde dette Foraar var,

at B e r g s ø e , før han rejste til Italien, sendte

ham sin Bog

„ Bruden f r a R ø r v ig

“ og bad ham

gjennemse den, inden den skulde trykkes, samt

læse Korrektur paa den — og det var ikke noget

ubetydeligt Arbejde. De faa Timer, F r e d e r i k

havde i vort Hjem, var han optagen af denne

Bog — dette Arbejde vilde han ikke give fra

sig : B e r g s ø e s Bøn skulde opfyldes, om det

saa skulde tage hver Time af hans Fritid — og

saaledes blev det.

Da Udstillingen var aabnet, og da de sidste

Artikler om den vare leverede — maatte han

lægge sig. Hans Hænder vare kraftesløse, og

han kunde ikke gaa. Lidet anede vi dog, at det

var de sikre Symptomer paa den Rygmarvs

sygdom, som han havde samlet paa i lang Tid,

og som nu langsomt arbejdede sig frem. —

Efterat have ligget i flere Uger blev F r e

d e r i k saa vel, at han i Juni kunde tage over

til Fyen og dér fortsætte den allerede her i Kjø-

benhavn begyndte Kur med kolde Bade, som

Dr. L e h m a n n havde tilraadet.

Vi vare saa

den Sommer mest paa Frederiksgave hos Moder,

og der blev ved hendes Kjærlighed gjort Alt for

at styrke F r e d e r i k . Han brugte daglig Strand-