412 / 499
404
sammen i flere Timer. F r e d e r i k s Stemme var
endnu lige smuk og fyldig — saa udtryksfuld
som nogensinde. Da sang de T o : „Her vil ties,
her vil bies“ , og endnu lyder for mit Øre den
dybe Klang i hans Stemme, som aabenbarede
hans Sjæls fineste Rørelser og Forudanelser. For
ham vare Tonerne det levende Sprog, og vi, som
kjendte ham, læste derigjennem dyb Melankoli,
men tillige kristelig Resignation.
Vi vare ogsaa en Tid i Gamtofte og dér
for sidste Gang samlede i Ferien med alle F r e
d e r i k s Søskende.
Ogsaa dér lød i Sommer-
aftenerne Musik — flere af F r e d e r i k s Sø
skende vare musikalske — og naar da Søsken-
dene sang sammen, var det især W e y s e s
skjønne Romancer, som i dybe Toner gjenløde
saa henrivende i den gamle, kjære Havestue,
Toner saa liflige, at de ofte formaaede at løfte
os op over al Sorg og Bekymring. —
Vi havde den Glæde denne Sommer, at min
Broder F r e d e r i k kunde holde Bryllup med sin
os saa kjære Brud, Emma Br et t evi l l e . De
bleve viede i Kjøbenhavn, Moder var derovre i
de Dage, og vi Søskende sendte Brudeparret føl
gende Telegram, som Fr e d e r i k havde skrevet: