418 / 499
4io
mere som Jævnbyrdige end som Underordnede;
de viste ham derfor ogsaa en Tillid og Kjær-
lighed, der glædede ham, ligesom det morede
ham, naar Sætterne næsten sloges om at faa
hans Manuskript, fordi hans smukke, klare, ty
delige Haandskrift lettede dem deres Arbejde saa
betydelig.
Før jeg gaar over til at skildre alle de tunge
Lidelsesaar, som nu tage deres Begyndelse, maa
jeg blot i Korthed fremdrage de mest udprægede
Ejendommeligheder hos min Mand, som de staa
for mig — og ikke for mig alene — men for
d em , der kjendte ham nøjest.
Skjønt F r e d e r i k af Natur var livlig., be
vægelig, let modtagelig for Indtryk — ligesom
han i ydre Bevægelse var hurtig, sikker og havde
noget vist Formskjønt over sig — saa var dog
allerede i hans Ungdom det Stille stærkt udpræget
hos ham. Han havde Noget imod alt Frem
trædende, al støjende Munterhed, han elskede det
Milde, Kjærlige og Tilbageholdne. Hvor højt
han end skattede Begavelse — jeg tør ikke
nægte, at han tildels var Aandsaristokrat — saa
var dog for ham det Gode, det Ædle altid det
Første hos hans Medmennesker. — Ligesom han