![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0416.jpg)
408
til „Fremtidens“ Nyaarsgave. Han prøvede paa
selv at nedskrive den; men snart faldt Pennen
ud af hans kraftesløse Haand. Han udarbejdede
den da i Hovedet, og min Broder Pau l , der
denne Sommer var bleven Student, kom daglig
til os og nedskrev den efter hans Diktat; ofte
skete dette under de stærkeste legemlige Smerter.
Endelig var dette Arbejde færdigt — det blev
paa en Maade hans sidste — men hvor var han
dog glad derover! B l o c h var jo den Ven, som
han skattede højest af alle Vennerne. —
Den
14
de December gik F r e d e r i k for
sidste Gang paa Gaden; han kunde dog ikke
gaa alene, men kun, naar jeg støttede ham.
Da han kom hjem, følte han sig saa svag, at
det endelig stod klart for ham, at nu var Arbejds
tiden tilende, og den Aften skrev han selv
med uhyre Anstrængelse et Brev til Etatsraad
K n u d s e n , ' hvori han fra iste Januar opsagde
sin Stilling ved Bladet.
I det Svar, som Etatsraaden sendte ham
nogle Dage efter, hed det blandt Andet: „Hvad
Deres Beslutning: at ville hæve Forbindelsen med
os fra iste Januar angaar, saa behøver jeg vel
ikke at sige Dem, at den har bedrøvet mig. Det
staar imidlertid ikke i min Magt at tilbyde Dem
nogen saadan Forandring i en eventuel fortsat