455 / 499
447
skrev en smuk Bryllupssang til hende og ligesaa
til de Søstre, som bleve gifte i disse Aar. F r e
d e r i ks Moder var meget svag og turde/ikke
rejse til os; men hun skrev saa kjærlige, sjæl
fulde Breve, som aandede den dybeste Følelse,
saa vi kunde læse dem atter og atter og gjen-
nem dem forstaa, at hun, skjønt fraværende, dog
var os bestandig nær.
Den Fremgang i F r e d e r i k s Befindende,
som i de første Aar, vi boede paa Skt. Knuds
Vej, havde givet os fornyet Haab, blev ikke af
Varighed. - Lamheden, som aldrig hélt havde
været brudt, vendte tilbage, og de trange Tider
med den. Under Trykket af Lidelser skrev han:
Min kjære Herre Gud!
O, vis mig dog Din Naade!
Fri mig fra Smerten ud‘,
og løs mig Livets Gaade!
Ved Kjærlighedens Bud
dens Rune lad mig raade,
at, om jeg skal leve i Ve og i Vaande,
frimodig og frigjort jeg altid kan aande.
Villaen, vi beboede, blev solgt, vi bleve sagte
op og maatte søge os en anden Bolig. Det var
en lille Sorg for os, da Lejligheden var smuk