453 / 499
«•
445
Den Glæde hvormed Kammerherreinden
modtog de Sange og Historier, som F r e d e r i k
i disse Aar skrev og sendte hende, og den
Maade, paa hvilken hun takkede ham, var ham
saa opmuntrende, og hun havde ogsaa Ret, naar
hun i et af de senere Aar skriver: „ — — — —
Hvor har Deres Sang inderlig glædet og rørt
mig; jeg finder den saa smuk, saa frisk og
frejdig, og jeg tænker da, at Den, som kan
skrive saaledes, maa dog have mange skjønne
øjeblikke, i hvilke han med en klar Aand hæver
sig op over alle Trængsler, og i hvilke han lige
som nærmer sig den Stund, da Englenes Sang
skal lyde for ham. Kjære Ven, jeg tænker med
Beundring paa Deres Taalmod, og naar De saa
sender mig en Hilsen som denne smukke Sang,
da bevæges mit Hjærte saa saare.“ -------------------
Og en Maaned senere skrev hun:
„Gid jeg kunde sende Dem Vinger, saa De
kunde flyve ud i den dejlige Sol; disse ønsker
jeg mig saa ofte; men saa tænker jeg : „Hav
blot Taalmodighed! De kunne komme, naar Du
mindst aner det. — — — “
Nu, da jeg nedskriver disse Linjer, er hun
hensovet; hendes mangeaarige Lidelser endte —
hendes Sjæl har faaet Vinger. Hendes Minde