FrederikBøgh

440

Og da Efteraaret kom:

Nu mister Linden sine Blade

for Efteraarets barske Vind;

men Mængden glemmer Bøg og Lind

og skynder sig til Byen ind

at færdes i den lune Gade;

dér er de unge, lette, glade,.

dér tumler sig det muntre Sind

og søger Lys i Lygteskin.“

Et Digt:

„Den Syge1

er ogsaa fra samme

Tid, Efteraaret

1876

Ved Betragtningen af et af B l o c h s Male

rier skrev F r e d e r i k følgende Linjer:

„Naar

den ægte Kunst viser sig i Maleriet, da kan det

være, som om man mærker selve Luften .paa

det Sted, med hvis Gjengivelse Billedet beskæf

tiger sig .“ —

Blandt nye Venner, vi fik i disse Aar, maa

jeg nævne Fru N a h y d a R a h b e k , Enke efter

Generalkonsul R a h b e k , K n u d L y n e s Broder,

og hendes Datter F a n n y . — De boede oven

over os, og vi saas omtrent daglig i et Par Aar.

Fru R a h b e k var en fin og aandfuld gammel

Dame med megen Ynde og Spor endnu af en

sjældent ædel Skjønhed. Trods Aarene — hun

var da over

— havde hun bevaret et ung