FrederikBøgh

438

F r e d e r i k igjen begyndte at kunne bruge sine

Hænder, morede det ham, naar jeg sad hos ham

i Sofaen og læste for ham, da behændig at tage

fra mig hvad jeg havde i min Lomme, og hans

Fornøjelse var stor, da han selv havde oplukket

min Portemonnæ og udtaget en Krone og derefter

lagt Portemonnæen tilbage igjen, uden at jeg

havde mærket det. Dette gav Anledning til, at

jeg skrev et lille Vers til ham , som meget mo

rede ham; men han tog da mine Rim og for

bedrede Verset, eller rettere omarbejdede det, saa

det under Overskriften: „ D i g t a f E l i s a B ø g h

t i l h e n d e s M a n d “ kom til at tyde saaledes:

„Du er slem,

Du har taget den dejligste Krone;

og fra hvem?

Fra Din stakkels forarmede Kone!

I Dit Hjem

har Du indført en sørgelig Tone

og gaar frem,

saa Du Brøden kan aldrig afsone.

Ja, til Mand fik jeg En,

som jo rent ud sagt stjæler,

medens Pigen ej sen

ganske frit med ham hæler,