FrederikBøgh

436

Naar Fru J e r i c h a u var hjemme i Danmark,

besøgte hun os trofast og var fuld af kjærlig

Deltagelse, ligesom hun ved sin livfulde, aand-

rige Samtale i høj Grad adspredte F r e d e r i k .

Flun hørte da ogsaa som oftest de T ing, han

havde skrevet, og udtalte sin Mening derom; da

hun havde hørt Digtet

Symbolerne

og enkelte

andre T ing, udbrød hun paa sin ejendommelige

Maade: „Hvor herligt, hvilken Blomstring!“

Da Ga r l B l o c h s Hustru, den skjønne

A l m a T r e p k a , en Dag havde besøgt os og

længe talt med F r e d e r i k , tænkte han meget

paa hende og hendes Mand, og han skrev da

følgende Linjer:

Kjækt under Slørets Foldekast

straalede Blikket lyst og fast, —

Sløret da for hans Hjærte brast,

saa det blev klart derinde;

og flux fra denne Mødestund

følte han sig saa frisk og sund,

at al hans Sorg faldt let i Blund

med hvert et dunkelt Minde.“

F r e d e r i k s Ven fra Studenteraarene, Ka r l

D r e b o 11, havde opsøgt os allerede, da vi boede

paa Lille Kjøbmagergade, og kom fra den Tid