445 / 499
stadig hos os. Hans klare Forstand, godmodige,
friske Lune og trofaste Vennesind gjorde hans
Nærværelse meget kjær for F r e d e r i k ; tillige var
han Budbringer fra hele den æstetiske Verden
udenom.
Faa ere sikrere Kjendere af scenisk
Kunst end han, og for F r e d e r i k , hvis Interesse
for Teatret altid havde været stor, var det en
Glæde gjennem D r e b o l t at holdes å jour med
Forholdene ved den danske Skueplads. Ogsaa
opfriskede de sammen mange Smaatræk og Be
givenheder fra Studenteraarene. D r e b o l t ved
blev at komme hyppig hos os i alle disse Aar og
gik ud og ind i vort Hus, som kun en Ven gjør
det. Da jeg nogle Aar senere en Dag paa min
Spaseretur mødte ham, og vi gik sammen, faldt
vor Samtale naturlig paa F r e d e r i k , og han ud
talte da sin Forbavselse over, at de mange Aars.
Sygdom ikke havde svækket hans Aandsevner,
men endog ladet ham beholde hans ualmindelige
Lune og Humor, og han ytrede: „Ja, han er
egentlig en psykologisk Mærkværdighed, og det
har han været sit hele Liv, lige fra sin første
Ungdom , da jeg lærte ham at kjende, og denne
Mærkværdighed bestaar navnlig i den ejendom
melige Blanding af Ironi og Følelse, som altid
spores i hans Natur.“
Et lille Træk maa jeg her fortælle.
Da