FrederikBøgh

435

Brev fra N i c o l a j B ø g h , der bragte os den

glade Tidende, at han havde fundet og vundet

sin Brud T h e o d o r a L u n d g r e e n — og F r e 

d e r i k skrev da strax følgende Linjer, som Aaret

efter kom med i deres Bryllupssang:

„Paa Vaarens første Dag

fløj Breve ud som Fugle

til Eders Vennelag

og meldte som en afgjort Sag,

at Livets bedste Lykke

I drak i fulde D rag.“

I T h e o d o r a fik han en kjær og forstaa-

ende Svigerinde.

Nogle Dage senere bad han mig nedskrive

af en gammel norsk Salme følgende Linjer, som

havde grebet ham dybt, fordi de udtalte hans

egne Tanker:

„Fortvivlelse, vig fjærn:

til Afgrund bær’ Din Sti;

jeg slipper ikke Herren,

før han velsigner m ig.“

I dette Foraar skrev han et større Digt:

„

Symbolerne

. L i v s b i l l e d e r ti l E l i s a p a a

v o r

t e B r y l l u p s d a g . Ma j

1 8 7 5

.“

28*