449 / 499
441
dommeligt Liv, som gjorde hendes Samtale sær
lig fængslende for F r e d e r i k . Hun gik navnlig
ind paa hans Spøg paa en saa skjælmsk og
yndefuld Maade, som jeg sjældent har set nogen
Ældre gjøre det. Var hun sy g og kunde ikke
komme ned til os, da sendtes mange smaa Breve
op til hende; de indeholdt da ofte de morsomste
Klager over den Behandling, han fik, Klager over
Kosten, men især over hans Kone; hun morede
sig kostelig ©ver disse Klager, især naar de
vare paa V ers, og det, at jeg selv havde ned
skrevet dem og som oftest selv bragte dem, for
øgede jo den komiske Virkning. F r e d e r i k bad
hende da gjentagne Gange om at faa et Vers
til Svar, og endelig kom hun da med følgende
Linjer:
Med dette Ægtepar jeg har min Hyre,
gaar op og ned, men kan dem ikke styre.
Fru R a h b e k beundrede den Taalmod og
Sjælsstyrke, hvormed F r e d e r i k bar sin Sygdom
og sine mange Lidelser, hun elskede ham næsten
som en Søn, og for os Begge var hun en dyre
bar Veninde; det var derfor en Sorg for o s, da
hun og hendes Datter besluttede sig til at rejse
tilbage til N orge, hendes Hjemstavn, og vi sav
nede dem meget. Vi vedligeholdt i de følgende