![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0450.jpg)
442
Aar en stadig Korrespondance med Fru Ra h b e k .
Hun døde et Par Maaneder efter F r e d e r i k .
Hun var en Veninde af S i g n e L æ s s ø e og
havde i sin Ungdom levet her i Danmark, hvor
hun da hørte hjemme i de bedste, mest begavede
Kredse i Kjøbenhavn. —
A f gamle Venner, hvis Besøg glædede F r e
d e r i k , var Fru H e n r i e t t e Co l l i n . Hun kom
dog kun en enkelt Gang; om Sommeren var
hun borte fra Kjøbenhavn, og om Vinteren var
hun ofte svag. Naar hun i de følgende Aar
skrev Breve til F r e d e r i k , da indeholdt disse
den samme sjælfulde, formskjønne Ynde, som
der var over hendes Skikkelse, og de vare ham
meget kjære.
A f tidligere Bekjendte, som opsøgte os, var
Fru B e n e d i c t e W i t h u s e n , født T r e s c h o w
— senere gift med L o ren s F r ø l i ch — en af
de kjæreste. Hun kom med den dybeste, mest
forstaaende Deltagelse: hun havde da selv prøvet
Sorgen i dens tungeste Skikkelse. Faa have i den
Grad som hun den Gave at kunne være Meget for
Andre. Hun blev fra nu af en hyppig Gjæst i vort
Hus, og med hende kunde F r e d e r i k tale i Alvor
som i Spøg, hun misforstod ham aldrig. Hvor
mangen Time har hun ikke adspredt og glædet
ham! Hendes Sans for alt Komisk var tilligemed