439 / 499
431
den drager det sindrig fra Blad til Blad,
og naar det er færdigt, bli’r Væveren glad;
den fanger en Flue og rumler og brumler,
mens Fluen i Nættet som Bytte tumler.
Du Edderkop, lær mig Din flittige Færd,
Din altid utrættede Stræben mig lær,
at, selv om mit Næt i Storm og i Slud
som Dit bliver splittet, jeg trygt holder ud,
— saa spinde vi Begge paany vore Traade
og haabe, at Lykken os sender sin Naade.“
Da Nyaar
1875
kom , skrev F r e d e r i k i
en Almanak med hvide Blade til mig:
Du, som særlig højt maa ynde
alle Slags Bogholderi,
Du maa atter nu begynde
paa en Skik, alt længst forbi,
paa den gamle Melodi,
paa en Kunst, saa let og fri,
som Din Stemning kan forkynde,
Kunsten, Du er Mester i:
Mindernes Filosofi.
Nu til Værket maa Du skride;
selv Du har mig Bogen rakt,