De to unge Piger, vi havde i Huset, for
kortede mangen Time for F r e d e r i k — de ikke
alene lo og spøgte med ham , naar han var op
lagt dertil, men de hjalp mig trolig, hvor de
kunde.
Det interesserede F r e d e r i k meget at
staa K a t i n k a K o n d r u p lidt bi som Kunstner
inde ved Samtale og Raad, ligesom han følte sig
tiltalt af hendes Talent og Begavelse. A n d r e a
S c h a l d e m o s e var ham ogsaa kjær; hun gik
med barnlig Ynde og Munterhed og opvartede
ham, hjalp med at indordne en hel Del løse
Tegninger i Bøger og Mapper og gjorde sig
uundværlig paa saa mange Maader. Der var et
gjensidig Tillids- og Venskabsforhold mellem os
og de to unge Piger og det bevaredes ogsaa i
Fremtiden, efterat de havde forladt os. — Men
da Foraaret
1874
kom, opgave vi baade de
gamle og de unge Damer og flyttede udenfor
Byen.
Vi havde lejet Stuelejligheden i Villaen Nr.
30
paa Skt. Knudsvej, hvor vi fik Veranda og Have.
Mine Kræfter kunde ikke i Længden holde ud
baade til at passe det store Hus og tillige være
Sygeplejerske Dag og Nat — og saa haabede vi
lidt paa, at den friskere Luft skulde styrke F r e
d e r i k .
Hans og min Familie hjalp os kjærlig
og opofrende i de følgende Aar med vort Under