FrederikBøgh

4 2 2

han kunde ikke gaa.

Vi fik da, foruden L e h -

m a n n , C a r l L a n g e til Læge; han anvendte

Elektricitet, som vi vedbleve at bruge de paaføl

gende Aar, dog uden at spore nogen egentlig

Virkning deraf.

F r e d e r i k s Liv var fuldt af

Lidelser, ogsaa i disse Maaneder, men han ind-

aandede dog den friske Luft og fandt smaa

Glæder, hvor han kunde. Mange Timer tilbragte

vi under det skjønne Træ i Haven, som man

freder om , fordi O e h l e n s c h l æ g e r i sin Tid

har plantet det.

Ja, saa mange Steder derude

gjemte Minder om ham.

F r e d e r i k s Fader kom over og besøgte os,

medens vi boede derude; F r e d e r i k havde bedet

ham om at tage os til A lters, hvad han da

ogsaa gjord e; en stille, højtidelig Dag tilbragte vi

med ham, og den Tro og Kjærlighed, .som lyste

ud fra hans Blik og hele Væsen, meddelte sig til

os paa en Maade, som det ikke er let at be

skrive; men der var Fred og Husvalelse for vor

Kummer i hans milde og dog saa kraftige Ord.

Er der noget Mildnende i en oprigtig Del

tagelse, Noget, som idetmindste i øjeblikket tager

Smertens Brod bort, saa savnede vi ikke denne.

Den vistes os fra Slægt og Venner, og blandt

disse da allerdybest fra F r e d e r i k s Forældre,

min Moder og B l æ d e l s , ligesom fra alle vore