FrederikBøgh

4 1 9

d elelse, jeg saå hele Din Karakter gjennem Dit

Udtryk, og Dine Øjne lyste for mig med hele

Dit rige Hjærtes Fylde og al den Ejendomme

lighed, som Du véd, jeg elsker. Jeg fik Dig saa

klart for ø je og glædede mig inderlig over, at

jeg havde en saadan Fader, og at Du med en

saa inderlig Kjærlighed omslutter mig. Da E l i s a

kom hjem, fortalte jeg hende udførlig derom, og

jeg maatte græde ved at tale om Dig. — Jeg

maa da sige D ig, kjære Fader, at vi for Tiden

ikke finde det rigtigt, at Du kom til mig.

Jeg

har jo i den senere Tid været m e g e t svag, og

det er muligt, at Dit Besøg for meget vilde paa

virke mig. I denne Tid er her jo meget varmt

herinde i Byen, og jeg er overbevist om , at Du

vilde lide meget ved et Ophold her. Et saadant

synes mig derfor i øjeblikket ikke nødvendigt;

thi jeg tror ikke, at der strax er Fare for mit

Liv. Skulde jeg forandre denne Tro, da var det

jo tidsnok at kalde paa Dig, og da vil jeg ogsaa

gjøre det. — E l i s a har været ude paa Fasan-

gaarden for at træffe Aftale om en Sommerbolig

for os derude; dér er Luften frisk og god — vi

haabe at kunne flytte derud paa Tirsdag. O l i n e

er da saa god at overtage Bestyrelsen af vort

Hus herinde.

Denne Udsigt har virkelig bragt

lidt Lys over mit Liv. Jeg vil inderlig ønske, at