FrederikBøgh

et rigtig venligt og tiltalende Indtryk. Min elskede

Hustru er hos m ig, og jeg haaber, at vi mindst

i to Maaneder kunne blive her. — Strax, da vi

iaftes havde indrettet vor Bolig, fik vi bragt Deres

Brev, hvilket jeg betragtede som et godt og lyk

keligt Varsel.

Det var det Første, vi hørte fra

Nogen efter vor Ankomst i O e h l e n s c h l æ g e r s

gamle Sommerbolig, hvor Deres kjærlige Ord

ligesom bød os Velkommen i Digterens gamle

Hjem.

Jeg behøver ikke at sige Dem, at jeg

alene af Hensyn til O e h l e n s c h l æ g e r føler mig

hendragen til dette Sted, og dets Natur har idag

inderlig glædet mig og atter vakt Livslyst i mig.

Iaftes, da jeg var kommen iseng, hørte jeg Ko

erne brøle; imorges vaagnede jeg ved Fuglesang,

i Formiddags har jeg siddet længe i Solen i de

aabne Havedøre og set ud paa det friske, lyse

Grønne, hvorigjennem jeg saå en dyb blaa Him

mel; fra Frederiksbergkirke høre vi Klokkerne

ringe, og fra Slottet høre vi Uhret slaa. I det

gode Pensionat sørger man fortræffelig for os,

og Alt synes at gaa efter øn sk e. — — — —

Under Opholdet paa Fasangaarden kunde

F r e d e r i k komme lidt i Luften og kjøres i en

Sygevogn. Lamheden var allerede indtraadt og