FrederikBøgh

417

i den dejlige Natur, hvori De nu lever. De véd,

at De er mig inderlig kjær, og at Deres Sygdom

gjør mig meget ondt. Jeg har bedet til Gud for

Dem , og De vil gjore det Samme for mig. —

Min Hustru sender Dem sin hjærtelige Hilsen.

Deres hengivne

F r e d e r i k B ø g h .

A n d e r s e n svarede i Maj fra Montreux:

Kjære Ven!

Tak for Deres hjærtelige Brev; jeg fik D e r e s

levende Ord og Deres Kones Haandskrift, altsaa

Brev fra Dem Begge T o ; gid vi havde Dem her

nede ved den rullende, blaa Genfersø under de

hængende, grønne Pile. De skulde se Solen løfte

Skygardinerne tilside,

Den t du m id i

med sin

evige Sne vilde være Dem som et lille Stykke af

Paradis med den aabne blaa Himmel bag ved. —

Paa Søndag stige vi lidt højere op, vi tage

Sæde paa Giion, hvor Alt er grønt og blom

strende, men hvor dog Sneen ligger og venter

paa at løses for som Vandfald at styrte sig ned

i den glasgrønne Sø.

F lyv nu snart ud, bliv

rask, og syng os en Sang fra Tyrols Bjærge.

Deres hjærtelig hengivne

H. C. A n d e r s e n .