FrederikBøgh

4 2 6

En Dag i Februar lod han mig nedskrive

følgende Sætning: „Englænderens

my hemse is

my castle

anvender jeg paa min Person, som

jeg i denne Forstand kalder min Sjæls Bolig, det

eneste Hus, jeg ejer, og som jeg har forskanset

med min Tavsheds urokkelige Jærnmur, hvorfor

jeg gjør Fordring paa, at jeg dér kan være uind

tagelig.“ —

A u g u s t W i n d i n g , som selv havde været

syg

og endnu i disse Aar var meget svag , be

søgte denne Vinter oftere F r e d e r i k ; de faldt

godt sammen i aandelige Interesser, og det

glædede altid F r e d e r i k at tale med W i n d i n g ,

ligesom det fornøjede ham at faa Hilsener fra

dennes Hustru, C l a r a H a r t m a n n , som var en

af hans kjæreste Balinklinationer; de opfriskede

da Erindringen baade om hendes yndefulde Dans

og hendes sjælfulde Musik. —

Af smaa Narrestreger dg Vers i F r e d e r i k s

Dagbog fra denne Vinter finder jeg følgende:

T i l

m i n

K o n e o g mi n P i g e :

Spinke og spare,

at det længe kan vare!

Skinke og Hare

maa vi nu lade fare;

det kan jeg aldrig for tit Jer forklare.