437 / 499
429
disse Ture skrev F r e d e r i k , vemodig i Mindet
om vore tidligere Spasereture:
„Bedre det var, da vi vandred alene
i Foraaret under de grønne Grene
af Søndermarkens sødt duftende Linde,
end da fra Vejen vi fjærnt saå dem svinde
i Efteraarsdragten som gamle Venner,
mens fornemt vi kjørte med Kusk og Tjener.“
Ved Synet af Frederiksberg Kirke og Kirke-
gaard, som vi havde set paa disse Ture, skrev
han følgende Linjer med Overskrift:
J o r d e f æ r d .
„Fra Kirken til Graven de bare ham hen
saa mangen en gammel og fuldtro Ven;
den kulsorte Skare da Gangen fylder,
mens hele Naturen i Mørke sig hyller.“
Saavidt jeg véd, var det et Fremtidssyn, der
stod for ham.
F r e d e r i k begyndte atter at kunne bevæge
og bruge sine Hænder, ja , han prøvede endog
paa selv at nedskrive flere Digte. Saaledes skrev
han selv til min Fødselsdag Digtet „
Fuglene
“,
og senere: „ /
et lykkelig t Ø jeblik
“, som findes
blandt D igtene: „F r a S y g e l e j e t . “
En lille
Dagbogsoptegnelse tyder saa led es: