440 / 499
432
lovet, at paa hver dens Side
Du vil skildre Livets Magt,
hvad hver enkelt Dag har bragt,
selv, naar den i Sorgens Dragt
kom til Dig med bitter Kvide,
selv, naar Du er uoplagt,
men dog altid uforsagt.
Til vor gamle Lykkes Vugge
atter hjem vi maatte ty,
hvor vi frem se Solen dukke
prægtig af den sorte Sky,
hvor det lyse Morgengry
lader Nattens Skygger fly
bort fra vore Syner smukke; —
lad da her i Fredens Ly
Fortids Liv staa frem paany!
Derefter skrev han paa selve Nyaarsdag.
Det gamle Aar med Sorgen
forlod mit mørke Hjem;
idag, paa Nyaarsmorgen,
brød Solen prægtig frem;
til Højtid blev jeg vækket
ved Kirkeklokkers Klang,
og Sneen bredte Dækket
henover Mark og Vang