441 / 499
stemningsfuldt og stille,
og fra Lysets Kilde
nu jeg kunde vente
Livets Kraft at hen te!“
Den tredje Januar nedskrev han følgende lille
Digt, som han kaldte:
T r y k k e t o g t y n g e t .
Var han sørgmodig, af Lidelser trykket,
dog han sig rejste, og kom det til Stykket,
Tungsindets Byrde dog bort fik han rykket,
og han sad frejdig, til Højtiden smykket,
kjæk paa den Tilje, hans Aand havde bygget,
festlig med Skjønhedens Krans.
Skjønt han af Legemets Afmagt var tynget,
dog han til Haabet sig fast havde klynget,
og han sig følte lyksalig forynget,
naar sine Rytmer behændig han slynged
og til de lifligste Toner sig gynged
let som i Ungdommens Dans.“ 1)
]) En Musiker og Komponist har udtalt om F r e d e r ik , at
han i ualmindelig Grad havde den Evne at kunne kom
ponere Rytmer, det var som en Naturgave.