442 / 499
434
Tiden gik, navnlig de to første Aar paa
Skt. Knuds Vej, nogenlunde for F r e d e r i k . Han
kunde paa den beundringsværdigste Maade skaffe
sig Underholdning, dels ved at udarbejde Digte
og smaa Historier, dels ved at diktere Breve og
andet L ignende; kun Et fordrede han, at jeg ikke
forlod ham, jeg maatte gaa min daglige Spaseretur,
ellers altid være hos ham. Min Moder var det
Aar, F r e d e r i k blev s y g , flyttet her til Kjøben-
havn og havde dannet et Hjem med flere af
mine Søstre og Brødre. Jeg besøgte dog dem
en enkelt Gang.
Fra F r e d e r i k s Dagbog finder jeg udhævet
følgende Linier fra
Goethes Levned
af L ew es:
„Den sande Digter tager mandig mod de Kaar,
Skæbnen byder ham, og søger med dem at gjøre
sit Liv harmonisk.“ — Det var netop dette, som
var hans store Maal i disse Aar, dog at gjøre
sit Liv harmonisk og fange de smaa Glæder og
Lyspunkter. Stundum kunde jo Taalmodet briste,
naar hans Lidelser vare for overvældende, eller
Nat efter Nat Søvnløsheden tog paa de faa Kræf
ter.
Slægt og Venner kom hyppig til o s, og
F r e d e r i k underholdt dem ofte ved livfuld Sam
tale eller lod mig forelæse dem af de Ting, han
havde skrevet.
Den iste Marts
1875
modtog F r e d e r i k et