FrederikBøgh

430

„Adskillige Forfattere have den Anskuelse,

at Mindets Lykke er den rigeste, den reneste og

fuldeste, fordi alene den kan være fri for ø j e 

blikkets idelig vexlende Stemninger og Omgivel

sernes stadig fornyede Forstyrrelser. Naar det

paa den ene Side erindres, at den ægte Lykke

saa fuldt har Nok i sig selv , at den i det Hele

ikke vil dvæle ved Minderne, og naar det paa

den anden Side fastholdes, at Tanken paa disse

næsten altid vil være forbunden med en Følelse

af Savn i Nutiden, synes man at maatte billige

Englændernes:

To remember happiness is not

to be happy

. — Naar man søger Mindets Lykke,

er man ikke lykkelig.“ —

Udenfor vort Sovekammervindue var der en

Edderkop, som havde fundet paa at spinde op

til en bestemt Rude, hvortil den fæstede hele sit

Næt, og den viste da en ganske sjælden Udhol

denhed, idet den trolig igjen tog fat, uagtet Spindet

stadig forstyrredes ved , at Vinduet daglig aab-

nedes, saa den hver Morgen paany maatte bøde

paa det sønderbrudte Garn. Den gav Anledning

til følgende Vers:

„Den Edderkop spænder paa Vejen sit Næt

og spinder og bliver ret aldrig træt;