HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række

vakte, spurgte en dansk kollega: „Spiser jeg denne ret

forkert?“ ) .

I halvfjerdserne fremkom også de yndede sommer-

revuer på Frederiksberg Morskabsteater (senere Betty

Nansen-Teatret og „Allé-Scenen“ ). Blandt de første var

„Rejsen til Maanen“ og „Kaptajn Brandts Børn“, begge

travestier af Jules Vernes romaner; den sidste hed dog

hos ham „Kaptajn Grants Børn“, og medens han lader

sin helt strande på en øde ø i det sydlige ishav, var kap

tajn Brandt strandet på stadsgravens T ivo li-0 med san

gerindepavillonen. Revuerne var naturligvis spækkede

med satirer over københavneriet, særlig mindes jeg fra

den sidstnævnte en sang af en dame, der var greben af

ambrosiusbegejstringen, fremkaldt af Molbechs skuespil

„Ambrosius“ (1878) — hun havde nu kaldt sin bortløbne

skødehund „Ambrosius“, — og bagerne bagte „Ambro-

sius-Brød“, store runde franskbrød med rosiner.

Uagtet man ikke i forrige årh. havde så mange arter

af specialforretninger som nu, var der dog visse varer,

som antoges bedst at kunne fås hos ganske bestemte

handlende. Således købtes „B lanksværte“, en tykflydende

sort vædske, der benyttedes til alt udendørsfodtøj, hos

fabrikanten, Johansen, i en kælder i Lille Kongensgade.

Vandsennep til torsk og k lip fisk skulle være fra fiske-

bløder Nissen i „Tugthusporten“ — således kaldte ældre

folk endnu det stykke af Niels Hemmingsensgade, der går

fra Gråbrødretorv til Walkendorfsgade, endskønt det al

lerede fra 1843 officielt udgjorde en del af „Lille Hellig-

geiststræde“. — K lipfisken skulle helst købes hos en af

de hørkræmmere, der havde udsalg fra lange, mørke

kældere på Vestergade, kendetegnede ved en dusk hør,

hængende ude på en jernstang over nedgangen. I kæl-

derne fandtes foruden hør, hamp og tovværk også lager

af spegesild og tjære; på tværstænger under loftsbjæ l

kerne lå lageret af stangjern. Børstenbinderne var især

samlede i Antoniestræde, der i hele sin længde var gar

neret af koste, der var udhængt som sk ilt ved butiks

dørene. — Finere ostesorter skulle købes hos den for

sit vid og lune berømte urtekræmmer Ludvig Aagaard i

St. Kirkestræde. Mange af hans virkelig slagfærdige

svar til kunderne er bevarede i vittighedsbladet „Punch“,

Endnu nogle småtræk fra København

1870’erne

255