277 / 719
Christian IV’s tugt- og børnehus
2 6 7
Men manufakturernes pludselige fremstød o. 1620 kan
ikke være planlagt ved tugthusoprettelsen 1605. Den im
pulsive og virkelystne Christian IV lagde ikke så lang
fristede planer. — At tugthuset i årenes løb i stedse
højere grad fik præg af manufaktur fremfor social in
stitution, er en ganske anden og i denne forbindelse' 1
uvedkommende sag.
Den vigtigste af de biomstændigheder, der medvirkede
til tugthusets oprettelse, lå sikkert i den betydning, som
en sådan anstalt kunne få i kampen mod lavsvældet.
Siden ca. 1580 havde regeringen ført en skarp kurs over
for lavene, hvis monopolstilling havde uheldige følger for
prisdannelsen og tilgangen til fagene. Denne kamp var
hidtil ført med midler som udstedelse af frimesterskaber
og ansættelse af maksimalpriser.23 I enkelte tilfælde
havde kronen selv sørget for børns uddannelse i hånd
værk — således satte kongen små piger i lære hos sin
perlestikker24 — men dette gjaldt vistnok kun de mere
sjæ ldne og luksusprægede håndværksgrene. Oprettelsen
af et tugthus, hvor man i stort tal kunne uddanne hånd
værkere uden om lavene, ville være et meget alvorligt
stød mod de genstridige og velorganiserede lavshåndvær
kere.
TUGTHUSLEMMERNE.
Den 7. oktober 1605 fik Københavns statholder, Breide
Rantzau, befaling til at pågribe så mange mands- og
kvindespersoner, han kunne overkomme, både i Køben
havn og andetsteds, som „omløber at tigge og trygle og
ikke med deres hænders arbejde vil fortjene deres føde“,
og indsætte dem i tugthuset.25 Breide Rantzau havde
let spil, thi i København var løsgængerne talrige som
fluer i en kostald, og snart strømmede fangerne til det
gamle farveri i Farvergade (på det nuværende Vartovs